Vraa dampvaskeri

Service er et vidt begreb og det er i de fleste tilfælde de små serviceoplevelser, der gør en forskel på helheden. Derfor betyder det meget, at vi har vores kunder som samarbejdspartnere i hverdagen, fordi samarbejdspartnere har tillid til - og kan udvikle hinanden.

B Vd

Historien bag Vraa dampvaskeri

Vraa dampvaskeri, der blev grundlagt i 1956, er ikke blot et af landets absolut største industrielle vaskerier, men også et af de mest innovative.

Allerede i 1963 tilbød Vraa dampvaskeri at udleje og efterfølgende vaske og levere det rene tøj til slagterier og andre virksomheder i levnedsmiddelindustrien. I 1991 placerede Vraa dampvaskeri de første mikro  chips i tøjet, og det betød, at vaskeriet kunne vaske og behandle tøjet individuelt til kundens medarbejdere. I år 2000 kunne vaskeriet præsentere kunder og forretningsforbindelser for et af Europas største vaskerør og havde på det tidspunkt et samlet produktions- og lagerareal på 10.000 kvm.

I 2018 blev ny hal med rullegader til håndtering af linned indviet og senest i 2024 blev 5.000 m2 nyt vaskeri indviet, så Vraa dampvaskeri i dag har 2 vaskerier på matriklen i Vrå.

Vraa dampvaskeri er fortsat Danmarks største leverandør af beklædning til fødevareindustrien. Vaskeriet sørger for, at tusindvis af medarbejdere i branchen hver dag kan tage rent arbejdstøj på. Gennem de seneste 15 år har vaskeriet også oparbejdet en betydelig markedsandel inden for det offentlige og arbejder således sammen med plejesektoren i en række danske kommuner. Leje og vask af beklædning, sengelinned, duge og servietter til hoteller og restauranter sammen med en landsdækkende måtteservice er også blandt serviceydelserne, der leveres af Vraa dampvaskeri.

Vraa dampvaskeri har siden grundlæggelsen i 1956 været i familien Rasmussens eje. Det har altid ligget i virksomhedens strategi at fungere som et privatejet selvstændigt vaskeri og i 1984 overtog Administrerende direktør Jørgen Rasmussen således sammen med sin kone, Lene, virksomheden efter sin far, Andreas Rasmussen.

Et generationsskifte blev indledt i 2002, hvor de tre børn, Martin, Thomas og Stina, blev en del af ledelsen og ejerkredsen i virksomheden. Generationsskiftet er gennemført og i dag udgøres direktionen af Administrerende direktør Jørgen Rasmussen og Salgs- og Økonomichef Martin Rasmussen.

Der er ca. 130 ansatte fordelt på fire adresser i Vrå, Aarhus, Fredericia og Bjæverskov ved Køge. Vraa dampvaskeri råder således over egne lastbiler med næsten 30 chauffører.

B Vd

"Vi ville ikke have udviklet os, til det vi er i dag uden kunder. Flere af vores kunder har fulgt os i mange år. Dette, sammen med en strategi om at sprede vores engagementer på flere kundegrupper af hensyn til økonomisk uafhængighed og driftsmæssig kontinuitet gør, at Vraa dampvaskeri i dag er Danmarks tredje største erhvervsvaskeri."

"Vi ville ikke have udviklet os, til det vi er i dag uden kunder. Flere af vores kunder har fulgt os i mange år. Dette, sammen med en strategi om at sprede vores engagementer på flere kundegrupper af hensyn til økonomisk uafhængighed og driftsmæssig kontinuitet gør, at Vraa dampvaskeri i dag er Danmarks tredje største erhvervsvaskeri."

Logo Wwf

Hans
Author titel
company

Samarbejde og referencer

Vi leverer vores løsninger til en bred vifte af brancher over hele landet

Bilka
Føtex
Danishcrown
Landal
Jysk
Aalborg Kongres